Hvad går din støtte til?

Det er vigtigt for os at tydeliggøre hvordan jeres donationer bruges, og hvilken forskel og glæde det giver børnene i deres hverdag. Det kan du se på vores Facebook-side som vi jævnligt opdaterer.

Ved at støtte Bylling Foundation hjælper du med følgende initiativer:

  • Et trygt hjem
  • Skolegang
  • Sund og nærende mad
  • Rådgivning til børnene
  • Legetøj
  • Akut hjælp til sygdom og helbred
  • Aktiviteter
Læs mere herunder.

Et trygt hjem

Vores mål er, at give børnene et trygt hjem med omsorg og hjerterum. Børnene skal føle sig hjemme, og omgivelserne skal være med til, at give nyt mod på livet. Det er derfor vigtigt for Bylling Foundation, at der er plads til at være sig selv, og at man høres og ses af de andre i huset. På denne måde bygger vi bro, selvtillid, selvværd, ansvarlighed og nyt mod på livet!


 

Skolegang


Skolegang og skolematerialer har ikke været en selvfølge før børnene kom til ByllingHuset. Læring og udvikling er vigtigt, så børnene i fremtiden har mulighed for at få en tilværelse hvor de kan hjælpe både dem selv og deres familier. Vi gør meget ud af at børnene har de rette skolematerialer og tid til at fordybe sig i deres lektier. Vi har tilknyttet en skolelærer til børnehjemmet.

Sund og nærende mad


Sund og nærende mad til børnene, herunder også fælles måltider med deres familier. Vi gør et stort arbejde for, at børnene får den rigtige næring. Det hjælper både til at de er friske i skolen, deres immunforsvar bliver bedre, at de har energi til at hjælpe de andre børn i huset, og ikke mindst at de ikke får associationer tilbage til tiden, hvor flere af børnene levede på gaden uden mad.


   

Rådgivning til børnene


Her ses husets 2 husmødre, vores socialrådgiver og den tilknyttede skolelærer. De står for psykologisk og pædagogisk rådgivning. Børnene kommer fra barske vilkår, der har sat sine spor hos vores børn. De kæmper alle med forskellige psykiske og sociale udfordringer. Det er vigtigt at hjælpe børnene med bearbejde disse udfordringer så de kan se mulighederne i deres liv.

Legetøj til børnene


Alt legetøj og andet materiale til leg i huset er doneret, hvilket vi er meget helt enormt meget pris på. Vi sørger for at doneret legetøj, bliver sendt til Filippinerne. Legetøjet er med til at give børnene mulighed for at være børn, udvikle deres motorik, føle glæde og sjov, og få en mere normal opvækst.

Hjælp til sygdom og helbred

Børnene kommer fra frygtelige forhold i slumområder, hvor helt essentielle ting som hygiejne, lægebesøg, tandbørstning mm. ikke er en selvfølge. Flere af børnene har udfordringer med deres fysik, psyke og deres tænder. Det er derfor meget vigtigt for Bylling Foundation, at vi kan give børnene muligheden, for at få lægehjælp når behovet opstår.

  

Aktiviteter

Det er vigtigt at børn får lov at være børn. Vi arrangerer fysiske aktiviteter flere gange ugentligt. Børnene i Bylling huset har fra en tidlig alder skulle hjælpe deres familier med at skaffe penge til mad og drikke, og har derfor ikke oplevet at være barn som vi kender det i Danmark. Derfor forsøger vi, at give børnene mulighed for at være børn med alt hvad det indebærer.

Støttemuligheder

Du har flere muligheder for at støtte:

Du kan blive medlem

Du kan støtte med at fast månedligt beløb

Du kan give et enkeltbeløb ved at at indbetale til MobilePay 20224 eller bankoverførsel:

Reg: 6845
Konto: 000 17 78 648 

Alle beløb og donationer gør en forskel ♥

 
 


 

 



  

Hold i dag

Instagram