Frivillig arbejde


Bylling Foundation er altid interesseret i at have kvalificerede frivillige i arbejdet med vores projekter i vores frivillige organisation i Cebu City på Filippinerne, samt til at udvikle og gøre Bylling Foundation endnu bedre.

Vi arbejder med yderst udsatte gadebørn, både i vores hus og på gaden. Så det er vigtigt at du har erfaring med børn og unge, samt er klar til at komme ud for udfordringer med svære situationer, der derved kan opstå.
Her er det vigtigt at du kan holde hovedet koldt og tackle tingene på en rolig måde.

Vi er en frivillig organisation, som er meget åben og fri, så hvis du vil – og har hjertet det rette sted, er du velkommen til at blive en del af vores projekt.

Vi forventer:

At du har erfaring med udsatte børn
At du helst er min. 20 år
At du ved hvordan man tackler vanskelige situationer, der med sikkerhed vil opstå på projekterne
At du vil gøre en forskel for disse børn og har dit hjerte med i dine handlinger
At du er ansvarsbevidst
At du ønsker at lege samt arrangere aktiviteter
At du er moden og helt klar til at arbejde i huset og på gaden/slummen
At du er villig til at indgå i vores team
At du i bund og grund ønsker at gøre en forskel

Det er ligeså vigtigt, for os, at du får en god oplevelse med i bagagen, men også er oplyst omkring bagsiden af vores arbejde, som med sikkerhed vil opstå.

Bylling Foundation har ingen muligheder for at yde økonomiske midler i og med dit arbejde vil være frivilligt.

Vi arbejder 100% Non Profit på Filippinerne, og via Danmark